Patient med sundhedsforsikring

Du er forsikringspatient, når du har en sundhedsforsikring. Det kan være en sundhedsforsikring, du selv har tegnet, eller det kan være gennem dit arbejde eller din pension for eksempel.

Som forsikringspatient har du to store fordele:

Du bliver behandlet uden ventetid

Du får behandlingen betalt gennem din sundhedsforsikring

Inden du får foretaget undersøgelse eller behandling hos os, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab for at være sikker på, at de accepterer at betale for din behandling hos os.

Samarbejde med forsikringsselskaber

Solbjerg Klinik samarbejder med blandt andet Codan Care, Danica Pension og Top Danmark.

De forskellige forsikringsselskabers betingelser varierer meget, så læs din police eller klik ind på forsikringsselskabets hjemmeside for at finde ud af, hvordan dit forsikringsselskabs betingelser og procedurer fungerer.

Sådan forholder du dig, hvis du har sundhedsforsikring

Kontakt først dit forsikringsselskab og få accept af, at de vil betale udgifterne til en undersøgelse.

Udfyld skadesanmeldelse fra forsikringsselskabet.

Bestil tid til en undersøgelse ved os.

Når du kommer til undersøgelsen: Medbring den udfyldte skadesanmeldelse og forsikringsselskabets betalingsaccept, hvis du har modtaget den fra forsikringsselskabet.

Vi udfylder vores del af skadesanmeldelsen. Sammen med regningen for undersøgelsen sender vi skadesanmeldelsen til forsikringsselskabet.

Hvis du skal behandles eller opereres

Vi sender en kopi af din journal sammen med den udfyldte skadesanmeldelse til dit forsikringsselskab, som herefter skal godkende prisen for behandlingen eller operationen. Du får en tid til behandling eller operation i forbindelse med den første undersøgelse.

Hvis dit forsikringsselskab accepterer at betale, kan du blive behandlet eller opereret på det aftalte tidspunkt. Det er vigtigt, at du selv sikrer dig, at forsikringsselskabet vil betale, for vi får ikke altid besked om, at det har godkendt betalingen.

Bemærk, at den beskrevne procedure afhænger af det enkelte forsikringsselskab.