Patientudtalelser om Solbjerg Klinik

Her kan du læse udtalelser fra forskellige patienter, som vi enten har undersøgt eller behandlet.

 

kbh hold

Kim Mikkelsen, København Håndbold A/S

Som stifter og ejer af København Håndbold A/S har jeg fra starten søgt, at have den allerbedste ortopædkirurg tilknyttet, og her har Nikolaj Rindom og Solbjerg Klinik været det naturlige valg.

Nikolaj har opereret adskillige af vores spillere allerede og hans faglighed og gode resultater taler deres tydelige sprog. Nikolaj tager udgangspunkt i spilleren, opererer kun hvis det er absolut nødvendigt, og er vellidt af alle i og omkring København Håndbold A/S. Nikolaj har stor forståelse for det pres alle spillerne og vi som klub er under, og er både som læge og person i absolut topklasse.


Mikkel Hansen

"Da jeg spillede for AG København Håndbold, var Nikolaj Rindom fra Solbjerg Klinik vores holdlæge. Hans faglighed, indlevelsesevne og gode behandlingsresultater er årsagen til, at jeg fortsat bruger ham som min faste læge.

Som professionel håndboldspiller er det en stor fordel at kunne gå til en uafhængig læge, der ikke er tilknyttet min klub eller landsholdet. Nikolaj Rindom fra Solbjerg Klinik er MIN ortopædkirurg og tager kun udgangspunkt i mine behov.

Lige siden vores tid sammen i AG København har jeg nydt godt af Nikolajs evner til at vælge den rigtige behandling i tæt samarbejde med fysioterapeuterne, klublægerne og landsholdslægen. Nikolaj Rindom opererer ikke, med mindre det er højest nødvendigt. Han har forståelse for det pres, vi som sportsfolk lever under og for vores hverdag, og er en læge i verdensklasse."

Mikkel Hansen, Paris


Morten Bank

"Hermed er billede fra Copenhagen Ironman 2013, hvor jeg gik sub 10 timer efter vellykket knæoperation. Kravebenet fungerer uden problemer, og jeg er i fuld gang med genoptræningen.

Jeg skylder en stor tak for en vellykket knæoperation, der sikrede min drøm gå i opfyldelse – at køre under 10 timer på Ironman distancen – tusind tak."

Morten Bank, Hellerup


Søren Colding

"Som tidligere professionel fodboldspiller ved jeg, hvor vigtigt det er at have adgang til læger, samt efter skader og operationer at have genoptræningseksperter på højeste internationale niveau.

I min tid som administrerende direktør i håndboldklubben AG København, fra 2008-2012, brugte vi Nikolaj Rindom som leder af vores medicinske stab. Som på alle andre områder i AG København gik vi efter det ypperste i sundhedssektoren, og det havde vi i Nikolaj Rindom og hans team på Solbjerg Klinik.

Nikolaj og hans team var ansvarlig for daglige lægelige opgaver som lægetjek af spillere inden kontraktindgåelse, operationer, programlægning af genoptræning efter operationer, specielt tilrettelagt træningsprogram for spillere med enkelte kropsmæssige/muskulære svagheder og som lægelig ansvarlig ved alle vores kampe i den danske liga samt internationalt i forbindelse med Champions League-kampe rundt i Europa.

Det gav en tryghed og ro i hele truppen at have en læge med Nikolajs ekspertise og smittende professionalisme omkring holdet.

I mit daglige virke i Endless Jewelry International har vi indgået en sundhedsaftale med Codan Care og har i den forbindelse, hvis uheldet skulle være ude, fornøjelse af at kunne gøre brug af Nikolaj Rindom og hans team på Solbjerg Klinik.

Uheldet har desværre allerede været ude, og en af vores medarbejdere er efter vellykket knæoperation og veltilrettelagt genoptræning tilbage i arbejde på fuld styrke.

Jeg kan give Nicolaj Rindom og hans hold på Solbjerg Klinik de bedste anbefalinger."

Søren Colding, Langenfeld


Robin Leonard


Jeg havde en smerte i knæet gennem flere måneder som udviklede sig til, at jeg måtte stoppe med min sport som professionel wakeboarder. Efter samtlige forsøg i det offentlige sygevæsen, hvor skaden ikke kunnes diagnostiseres eller behandles korrekt, kom jeg ud i behandling hos Protreatment. I samarbejde med dem blev jeg sat i kontakt med Nikolaj Ringdom. Nikolaj var super professionel og dygtig til at formidle fordelene samt risikoerne, for en knæoperation til mig. Nikolajs ekspertise indenfor sportsskader gjorde, at jeg følte mig helt tryg ved de beslutninger, som var nødvendige at tage for at forbedre skaden.

Operationen var vellykket, og resulterede i at jeg kom tilbage på boardet med fuld kraft, for derefter at vinde Danmarksmesterskaberne og nå mit mål om guld - som blev dobbelt guld - til verdensmesterskaberne. Operationen, genoptræning, samt en skinne, har medvirket til at jeg ikke har haft nogen problemer lige siden. Det sidste år i sporten har faktisk vœret mit bedste.

Jeg takker Nikolaj og alle på klinikken for den professionelle behandling og måde at håndtere tingene på - de har mine varmeste anbefalinger.