Privat patient

Vi har mange patienter, der henvender sig som privat patienter og selv betaler deres regning. Når du henvender dig som privat patient, har du ikke brug for forudgående henvisning fra egen læge eller sygehus. Og du kan blive undersøgt eller behandlet med det samme. Mange vælger at bruge os, fordi vi tilbyder hurtig og præcis udredning eller fordi de har brug for en second opinion fra en ortopædkirurg.

Som privat patient er der også mulighed for, at din arbejdsgiver eller din egen virksomhed kan betale for dine undersøgelser og behandling.

Selv om du er privat patient, har vi brug for en henvisning, hvis du skal have foretaget en MR-scanning eller ultralydsscanning. Hvis du ikke ønsker at få en henvisning fra din egen læge, kan vi foretage en forundersøgelse og derefter hjælpe dig med en henvisning. Henvisningen er nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager.

Er du medlem af sygeforsikring "danmark"?

Solbjerg Klinik er godkendt af Sygeforsikring "danmark" som behandlingssted. Hvis du er medlem af "danmark" – gruppe 1, 2 eller 5 (med operationsdækning) – kan du få tilskud til undersøgelser og operationer hos Solbjerg Klinik.

Vi anbefaler, at du kontakter Sygeforsikring "danmark" for at bekræfte tilskudsbeløbet, inden du starter i behandling hos os.